Må vi byde indenfor på Danmarks Største Værtshus
Er du vild med værtshushygge, iskold fadøl og masser af Larsen, Liller og Mogensen? Så skal du med til årets fest, når vi den 7. marts åbner dørene til Danmarks Største Værtshus i Docken, København!
Glæd dig til en aften fyldt med ægte værtshusstemning. Vi har sammensat et fantastisk program med tre livebands, hentet direkte fra de brune scener rundt om i Kongerigets værtshuse sale. Du kan blandt andet opleve BamseMadsen, det tætteste du kommer på originalen, John Mogensen Tribute, et af landets absolut allerbedste Mogensen-kopibands samt Benny & Butterflies, der med deres unikke personligheder og karisma sikrer en fest, som ingen vil glemme.
Derudover kan du nyde vores klaverbokser Allan Steen der leverer velkendte toner fra jukeboksen på den lokale, du kan udfordre venner og kollegaer i rafling, ydmyge chefen ved sømblokken – eller tage en tur på rodeotyren. Når sulten melder sig, kan du nyde smørrebrød eller en god gammeldags hotter fra en af vores madboder.
Salen bliver naturligvis pyntet op med rødternede duge, levende lys og kæmpe bannere langs væggene, så du virkelig føler, du træder ind på et ægte værtshus. Og selvfølgelig er der massevis af iskoldt fadøl og små skarpe, som kan erhverves i vores velassorterede bar.
Vel mødt til en våd, hyggelig og festlig aften!
Den første indånding af hjemve og hygge 🍻
Kan du næsten heller ikke vente med at komme indenfor på Danmarks Største Værtshus så åbner dørene allerede kl. 17.00 og vi byder indenfor til Fredagsbar. Vi har varmet terningerne op så tiden kan fordrives med en omgang Meyer eller Snyd. Baren er naturligvis også åben og Allan er bag klaveret og sørger for den helt rigtige bodegastemning. Til dem der på forhånd har købt smørrebrød (kan købes sammen med billetten), bliver det serveret kl. 18.00 der er også mulighed for at købe mad i en af vores boder.
BamseMadsen er den ægte vare – en sand musikalsk hyggeonkel, der fylder værtshusene med den varme stemning, man kender fra en god aften i venners lag. Med sin karakteristiske stemme og et repertoire spækket med de bedste Bamse-hits skaber han en fest, hvor øllene smager lidt bedre, og fællessangen runger lidt højere. Han leverer den ægte dansktop-oplevelse med charme, humor og en kærlighed til musikken, der får selv den mest hårdnakkede barstolsgæst til at vippe med foden. Skål for BamseMadsen – en vaskeægte værtshushelt!
John Mogensen Tribute er som en kold fadøl på et godt, gammeldags værtshus – de rammer plet hver gang! Med ægte spilleglæde og dyb respekt for mesteren selv fylder de lokalet med den helt rette stemning, hvor fællessangen flyder lige så frit som øllet i hanerne. Fra Fut i fejemøget til To mennesker på en strand leverer de hitsene med nerve, nærvær og masser af sjæl. Det er musik, der får folk til at skåle, synge med og glemme hverdagens trummerum for en stund. Kort sagt – en musikalsk oplevelse, der sidder lige i skabet
Stemningen er lummer og glad, grov og kærlig, når Bodega Beretninger knapper op.
BamseMadsen, Helge Stolberg Madsen, diskede op med en varm hyldest til Flemming Bamse Jørgensen
John Mogensen Tribute er en respektfuld hyldest til vores savnede folkekunstner John Mogensen.
Aftenen blev rundet af med fadølsvåde toner kendt fra jukeboksen på den lokale leveret af DJ Fadøl